Japans skandaleramte kameraproducent Olympus indleverede onsdag korrigerede regnskaber efter en 13 år lang svindel, som har efterladt selskabet i dyb gæld og skabt spekulationer om, at det må fusionere eller sælge ud for at få rettet op på økonomien.
Det 92 år gamle foretagende, der fremstiller kameraer og hospitalsudstyr, har fremlagt ajourførte regnskaber for de seneste fem år for at undgå at blive afnoteret på den japanske børs.
De korrigerede regnskaber, som blev afleveret i sidste øjeblik, viser et tab på balancen på over en milliard dollar.
Svindlen har angiveligt skullet dække over tab på investeringer foretaget i 1990'erne.
Olympus, hvis markedsværdi er faldet omkring 70 procent, siden skandalen brød løs, har erkendt at have skjult tab på investeringer ved at betale usædvanligt mange penge til finansielle rådgivere.
Der har været mange beskyldninger om samarbejde med Japans mafia, Yakuzaen.
Den tidligere direktør Michael Woodford kræver at blive genindsat. Det var Woodford, der i sin tid gjorde opmærksom på svindlen i selskabet, og han opfordrer aktionærerne til at støtte ham i en komplet fornyelse af selskabets ledelse.
Af et notat fra finanstilsynet fremgår det, at Olympus siden begyndelsen af 1990'erne har brugt 34 milliarder kroner til køb af andre firmaer, investeringer og konsulentbistand
Af notatet fremgår det, at efterforskere tror, at mindst halvdelen af de 27 milliarder kroner er kanaliseret over til mafiagrupper.
På grund af formodede forgreninger til blandt andet USA og Storbritannien er både FBI og britiske efterforskere gået ind i sagen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned