Jatsenjuk: Rusland står bag Odessa-vold
Foto: Gleb Garanich /Scanpix
Gleb Garanich /Scanpix
Ukraines fungerende premierminister, Arsenij Jatsenjuk, beskylder Rusland for at stå bag de voldsomme sammenstød, der lørdag kostede over 40 prorussiske aktivister livet i en brændende bygning i Odessa.
- Volden i Odessa er en del af Ruslands plan om at ødelægge Ukraine, siger Jatsenjuk, som søndag besøgte den sydlige havneby, hvor mindst 42 mennesker blev dræbt op til weekenden under blodsudgydelser, der bragte landet tættere på en borgerkrig.
- Det er Ruslands mål at gentage i Odessa, hvad der sker i den østlige del af landet, siger Jatsenjuk, som besøgte Odessa to dage efter volden.
Han langede ud efter politiet i Odessa og antydede, at politistyrken var mere interesseret i at nyde godt at korruption end at opretholde lov og orden.
- Havde politiet gjort sit job, så ville disse terrororganisationer være blevet stoppet, siger han.
- Snesevis af mennesker blev dræbt og såret efter en velforberedt og organiseret aktion mod folket, mod Ukraine og mod Odessa, tilføjer han.
Han afviser Ruslands beskyldninger om, at hans regering fremprovokerer blodsudgydelser i det østlige Ukraine med en operation, der skal genskabe Kijevs kontrol med en række byer, der nu er under prorussiske separatisters kontrol.
- Der var indledt en dialog, men den druknede i lyden af skud fra automatiske geværer af russisk produktion, siger den fungerende premierminister
Odessa var stille søndag. Der var lagt mange blomster uden for den udbrændte fagforeningsbygning, som blev stukket i brand under sammenstødene fredag.
Under kampene mellem tilhængere og modstandere af Moskva blev der kastet med benzinbomber og affyret skud i Odessas gader.
Byen har både russisk-talende og ukrainsktalende indbyggere.
En korresponderet for Reuters rapporterer, at der blev udvekslet skud på vejen mellem byerne Kharkiv og Isjum, hvor ukrainske styrker overtog en kontrolpost. Men der var ingen tegn på, at ukrainske styrker fortsatte en erklæret kampagne mod separatister i Kramatorsk, Donetsk og Slavjansk, som er separatisternes stærkeste bastion.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned