Jeppe Kofod er ny næstformand for EU's socialdemokrater
Den 42-årige socialdemokrat blev første gang valgt ind i Folketinget som 24-årig. Nu skal han være næstformand for den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet. Foto: Polfoto/Marie Kragh Katrine
Polfoto/Marie Kragh Katrine
Den danske socialdemokrat er blevet valgt som ny næstformand for den næststørste gruppe i EU-Parlamentet.
Jeppe Kofod, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, er blevet valgt til næstformand for den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet.
Gruppen for Det Progressive Forbund for Socialdemokrater (S & D) er EU-Parlamentets næststørste gruppe.
Jeppe Kofod kommer til at blive næstformand for 189 socialdemokratiske parlamentsmedlemmer fra hele Europa.
- Jeg er meget taknemmelig for mine kollegers støtte og ydmyg over for den tillid, der er blevet vist mig, siger han i en pressemeddelelse.
Han mener, at valget er et udtryk for, at Danmark på trods af landets størrelse har en stemme i EU.
- Mindre EU-lande har også stor indflydelse i EU - forudsat at vi engagerer os, tager ansvar og byder ind med forslag og løsninger, siger han.
Den 42-årige Jeppe Kofod har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1998-2014.
I 2014 blev han valgt ind i EU-Parlamentet, hvor han siden har repræsenteret Socialdemokratiet i S & D-gruppen.
Han håber, at han med sin nye position kan være med til at sætte Socialdemokratiet endnu mere på landkortet.
- Som næstformand skal og vil jeg arbejde loyalt for alle 28 nationale delegationer.
- Men det er selvfølgelig også en styrkelse af det danske Socialdemokratiet, at vi nu er med i den daglige ledelse i EU-Parlamentet, siger han.
Til januar skal EU-Parlamentet vælge sin nye formand, efter at tyske Martin Schulz takker af efter fem år på posten.
S & D-gruppen har nomineret den italienske Gianni Pittella som sin formandskandidat.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned