USA's vicepræsident, Joe Biden, er ankommet til Japan i forbindelse med sin igangværende rundrejse og charmeoffensiv i Fjernøsten.
Efter et kort besøg i Mongoliet, der ligger klemt inde mellem Rusland og Kina, landede Biden sent mandag i den japanske hovedstad.
Her skal han være i tre dage. Der er tale om sidste stop i den rundrejse, der startede i Kina.
Under sine fem dage i Kina forsøgte den amerikanske vicepræsident at forsikre den kinesiske ledelse om, at USA's økonomi er sikker til trods for, at landets kreditværdighed blev nedskrevet tidligere på måneden.
Kina, der er den største investor i USA, er bekymret over den stadig svagere amerikanske økonomi og havde efterlyst en strammere økonomisk politik fra Washingtons side.
I Japan skal Biden have samtaler med premierminister Naoto Kan, inden han besøger den tsunamiramte by Sendai.
Her skal han mødes med amerikanske soldater og civilt personel, der deltog i hjælpearbejdet i forbindelse med det jordskælv og den efterfølgende tsunami, der ramte regionen i marts i år.
Der var tale om Japans værste naturkatastrofe siden Anden Verdenskrig. Flere end 200.000 mennesker blev dræbt, hele byer blev ødelagt og atomkraftværket i Fukushima sprang læk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned