Det kan de skrive under på i Jordan.
Landet har været i flere væbnede konflikter med nabolandet Israel, men først nu er den sidste landmine fundet og uskadeliggjort.
- Vor humanitære mission er tilendebragt, og de rensede områder er sikre. Fjernelsen af hver enkelt landmine har bidraget til at redde liv, siger den jordanske prins Mired, der er leder af Nationalkomiteen for Fjernelse af Miner og Rehabilitering.
300.000 landminer og panserminer er fundet og destrueret i Jordan.
Det jordanske nyhedsbureau Petra fortæller, at 900 mennesker er såret af miner i landet.
Minerydningen begyndte tilbage i 1993, da Jordan og Israel indgik en fredsaftale.
De havde da formelt været i krig siden 1948, flere gange eksploderede forholdet i egentlig krigsførelse.
De fleste landminer lå i minefelter i Jordandalen nær grænsen til Vestbredden, der nu er besat af Israel.
Men der var også minefelter ved Jordans grænser til Irak og Syrien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned