Det er regionen Emilia Romagna, hvor Bologna er hovedstad, som er hårdest ramt af jordskælvet, der målte 6,0 på richterskalaen.
Seks personer er indtil videre bekræftet dræbt, og flere end 50 er kvæstede. Dødstallet frygtes at stige, fordi mange mennesker er blevet spærret inde i væltede bygninger.
De fleste italienere blev evakueret fra området Modena, mens 500 mennesker blev bedt om at forlade deres hjem i området omkring Ferrara.
Mange af regionens historiske og skrøbelige bygninger har lidt omfattende skade efter jordrystelserne, og Italiens kulturministerium konstaterer i en foreløbig erklæring, at "skaderne på kulturarven er betydelige".
Fire af de omkomne var arbejdere på nattevagt, som var på job i en fabrik, der styrtede sammen. En 37-årig tysker døde tæt på Bologna, og en ældre dame meldes omkommet på grund af chok.
Jordskælvet blev udløst forholdsvist tæt på jordoverfladen og varede cirka 20 sekunder. Epicentret lå cirka 35 kilometer nordvest for Bologna og blev fulgt af flere mindre efterskælv.
Det er ikke længe siden, at Italien senest blev ramt af et voldsomt jordskælv. I 2009 blev næsten 300 mennesker dræbt, da et skælv på 6,3 i styrke ramte i byen L'Aquila i den centrale del af landet
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned