Jordskred begraver en bus med arbejdere i Pakistan
Mindst otte pakistanske arbejdere mistede livet mandag, da et jordskred ramte dem på en bustur på vej hjem.
Et jordskred, der er udløst af denne uges kraftige regnskyl, har begravet en bus og dræbt flere mennesker. Det oplyser pakistansk politi.
Ulykken skete i den nordvestlige del af landet, og i alt otte personer har ifølge myndighederne mistet livet, skriver nyhedsbureauet AP.
Den regionale politichef, Raja Abdul Saboor, meddeler, at ulykken fandt sted på en kuperet vej sent mandag aften.
Tirsdag morgen dansk tid er ligene blevet gravet ud fra bussen, der blev dækket af jord.
Passagererne i bussen var en gruppe arbejdere, der var på vej hjem fra deres job på en dæmning på Indus-floden.
Ifølge politiet har ingen af passagererne overlevet ulykken. Men lokale i området frygter fortsat, at alle endnu ikke er fundet.
Regn og sne er ofte skyld i jordskred og oversvømmelser i det nordlige Pakistan, hvor omkring en millioner borgere bor i bjergområderne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie