Et voldsomt jordskred har foreløbigt kostet fem mennesker livet på den indonesiske ø Java, men mange flere frygtes omkommet. Trods en stor redningsindsats savnes mellem 30 og 40 mennesker fortsat, oplyser lokale myndigheder.
Jordskrevet ramte en teplantage i landsbyen Ciwidey syd for hovedstaden Jakarta ikke langt fra storbyen Bandung. Cirka 35 boliger er revet væk og knust af jordskredet.
Redningsmandskab har tirsdag eftermiddag - seks timer efter skredet - endnu ikke overblik over katastrofens omfang. Flere end 300 redningsfolk med gravemaskiner er sendt til området.
Oplysninger om antallet af omkomne og savnede er dog usikre. En lokal minister siger, at 72 mennesker savnes. 47 der opholdt sig på temarkerne, og 25 på en tefabrik.
Ulykken kommer efter flere dages voldsom regn, der har skabt store oversvømmelser i regionen. Myndigheder i Bandung siger, at 10.000 huse er ødelagt på få dage af oversvømmelserne, der beskrives som de værste i næsten 10 år.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned