Udgiveren af en avis, der var ved at undersøge korruption i regeringen, er blevet skudt og dræbt i Ruslands nordkaukasiske region. Drabet opfattes som "et dræbende slag mod pressefriheden."
En bevæbnet mand skød og dræbte Gadsjimurat Kamalov, da han var ved at forlade sit kontor på avisen Tjernovik i hovedstaden i provinsen Dagestankort før midnat torsdag, oplyser det regionale indenrigsministerium.
Politiet siger, at Kamalov blev skudt otte gange og døde på vej til hospitalet.
Ifølge Komiteen for Journalisters Beskyttelse (CPJ) i New York blev Tjernovik systematisk forfulgt, fordi han skrev om korruption i embedsmandsværket i provinsen.
- Drabet på ham er et dødeligt slag mod presefriheden, siger CPJ i en erklæring. Det nordlige Kaukasus kaldes det farligste sted for journalister af CPJs koordinator i regionen, Nina Ognianova.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Osce, opfordrer myndigheerne til at sikre sikkerheden for alle journalister.
Mindst 32 journalister er blevet dræbt i Rusland siden 1992, deriblandt Kreml-kritikeren Anna Politkovskaja. De fleste af drabene er uopklarede.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned