Kæmpe eksplosion rammer moské i Damaskus
En selvmordsbombe er eksploderet i en moské i det centrale Damaskus, og mindst 42 er dræbt.
En højtstående sunnimuslimsk præst, Mohammed al-Buti, skulle ifølge syrisk tv være blandt de dræbte.
Den 83-årige Buti var imam ved den historiske Umayyad-moské i Damaskus, og han var en varm tilhænger af præsident bashar al-Assad.
Hans ugentlige prædikener ved den muslimske fredagsbøn blev ofte sendt direkte på statsligt tv.
Mindst 84 mennesker blev såret, da bomben eksploderede, oplyser det syriske sundhedsministerium.
Det statslige syriske tv kalder angrebet for "et selvmordsangreb udført at terrorister", som er det syriske regimes foretrukne betegnelse for landets oprørere.
Eksplosionen ramte Iman-moskeen i hjertet af Damaskus, og tv-billeder viser kropsdele, der ligger spredt ud over moskeens gulv.
Indbyggere i området siger, at eksplosionen kan skyldes en mortergranat, der ramte i nærheden af et politisk partikontor.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned