Libyske oprørsstyrker bryder den øjeblikkelige våbenhvile, som den libyske regering erklærede fredag. Det mener i hvert fald Libyens viceudenrigsminister Khaled Kaim, oplyser nyhedsbureauet AFP.
Oprørerne skulle, ifølge Kaim, have brudt hvilen ved at angribe regeringens tropper i byen Al Magrun, der ligger cirka 80 kilometer syd for oprørernes højborg Benghazi.
- Væbnede militser er begyndt at affyre for et par minutter siden i byen Al Magrun. Bombningen fortsætter, siger viceudenrigsministeren og tilføjer:
- Derfor er det nødvendigt for de internationale aktører at komme her så hurtigt som muligt, ellers vil anklagerne mod hinanden ikke stoppe.
Regeringens styrker vil ikke reagere på angrebet, for de ikke ønsker at bryde den våbenhvile, de libyske myndigheder har erklæret, hævder Kaim.
Regeringen erklærede våbenhvilen, efter at FN's Sikkerhedsråd torsdag vedtog en resolution, der tillader brugen "alle nødvendige midler" for at beskytte den libyske civilbefolkning.
Libyens leder, Muammar Gaddafi, mener ikke, at der var nogen grund til en FN-resolution med henblik på at afslutte volden i Libyen. Tværtimod kalder han interventionen for "grov kolonisering".
- I 2011 koloniserer de os, massakrerer de os og pålægger os en flyveforbudszone efter det ene militære angreb efter det andet. Hvorfor denne racisme? Hvorfor dette had?, udtaler han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned