Kampfly bomber øst for Damaskus i døgn efter våbenhvile
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder siger, at bomber kastes over Ghouta øst for Damaskus.
Kampfly kaster bomber over en oprørskontrolleret østlig forstad til Syriens hovedstad, Damaskus, rapporterer et overvågningsnetværk.
Det sker ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), mindre end et døgn efter, at Rusland erklærede våbenhvile på stedet.
Hverken præsident Bashar al-Assads regering eller militæret har ytret noget om angreb i området.
Det oplyses ikke fra Sohr, hvilket land kampflyene kommer fra.
Kampflyene skal have bombet i Ghouta. Samme område er tidligere under krigen blevet udsat for angreb med giftgas. Det har FN-inspektører slået fast.
Et medie, der drives af libanesiske Hizbollah, rapporterer, at syriske kampfly har skudt mod jihadister i Ghouta.
Disse jihadister skulle ifølge det Assad-allierede medie være medlemmer af en gruppe, der udspringer af al-Qaeda.
Hæren og allierede militser forsøger at få oprørsgrupper med på en våbenhvileaftale for at evakuere civile i landsbyerne i området.
Før krigen brød ud 2011, boede flere end en halv million mennesker i Ghouta. Efter de seneste seks års kampe og krig er antallet reduceret til titusinder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned