Kampklar Netanyahu skælder ud på demonstranter: De er nyttige idioter
Netanyahu taler til Kongressen og skælder ud på demonstranter. Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Netanyahu taler i USA om truslen fra Iran, angrebet 7. oktober og en kamp mellem "barbari og civilisation".
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, tager onsdag i en tale til Kongressen kampen op med de tusindvis af personer, som demonstrerer ude foran kongresbygningen.
- Mange vælger at stå på samme side som ondskab. De står på samme side som Hamas, siger Netanyahu.
Han kalder demonstranterne for "Irans nyttige idioter".
- De burde skamme sig over sig selv, siger han.
Mange kongresmedlemmer rejser sig op og klapper. Flere undlader dog også at klappe.
Annonce
I indledningen af sin tale siger Netanyahu, at verdenshistorien står ved en "skillevej", og at USA, Israel og den arabiske verden er truet af Irans "terrorakse" i Mellemøsten.
Iran og Israel er ærkefjender. Iran anses for at være en af Hamas' vigtigste støtter - hvis ikke den største - og i april sendte Iran hundredvis af droner og missiler mod Israel som gengæld for et formodet israelsk angreb på det iranske konsulat i Damaskus.
En demonstrant med et stort palæstinensisk flag ses her ude foran Kongressen nær en række af betjente. Foto: Umit Bektas/Reuters
Den generelle situation i Mellemøsten kalder Netanyahu et "sammenstød mellem barbari og civilisation".
- USA og Israel skal stå sammen, siger Netanyahu.
Gør de det, vil "de vinde".
- Jeg kom her for at forsikre jer om én ting - at vi vinder, siger han.
Den israelske premierminister har stået i spidsen for Israels angreb på Gaza.
Det blev indledt, efter at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas angreb Israel 7. oktober - et angreb, som også spiller en fremtrædende rolle i Netanyahus tale.
Over 30 demokratiske kongresmedlemmer havde på forhånd planer om ikke at være til stede ved talen, skriver NBC News.
Netanyahu ses her ankomme til Kongressen, hvor han holder tale. Foto: Kent Nishimura/Ritzau Scanpix
Talen til Kongressen er del af et flere dage langt besøg.
Annonce
Torsdag skal Netanyahu mødes med både præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris, der står til at blive demokratisk præsidentkandidat, efter at Biden har trukket sig.
Fredag skal den israelske premierminister rejse til Florida og mødes med Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie