Kendt aktivist anklaget for landsforræderi i Moskva
Den russiske oppositionsaktivist Vladimir Kara-Murza er blevet anklaget for at have udtalt kritik af russiske myndigheder tre gange - ved offentlige møder i Lissabon, Helsinki og Washington. Han risikerer op til 20 års fængsel. (Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Vladimir Kara-Murza, der er en af Ruslands mest kendte Putin-kritikere, er nu anklaget for landsforræderi.
Den russiske oppositionsaktivist Vladimir Kara-Murza, der er en af landets mest kendte Putin-kritikere, er blevet anklaget for landsforræderi.
Kara-Murza blev fængslet i april for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine.
Han er nu blevet anklager for landsforræderi, oplyser hans advokat.
- Vores klient er blevet anklaget for at have udtalt kritik af russiske myndigheder tre gange - ved offentlige møder i Lissabon, Helsinki og Washington. Disse taler udgjorde ikke nogen fare for landet. Det var offentlig, åben kritik, siger advokaten, Vadim Prokhorov, til Tass.
I USA sagde Kara-Murza, at Putin bombarderer ukrainske hjem, skoler og hospitaler.
Kara-Murza, som tidligere har overlevet to giftangreb, risikerer op til 20 års fængsel.
Næsten alle fremtrædende kritikere af præsident Vladimir Putin er enten flygtet fra Rusland eller fængslet.
Kara-Murza har både britisk og russisk borgerskab. Han var med til at bære kisten ved den amerikanske senator John McCains begravelse i 2018.
Han var en nær rådgiver for oppositionslederen Boris Nemtsov, som blev skudt og dræbt i det centrale Moskva i 2015.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned