Kampfly fra Kenya har dræbt mindst 60 islamistiske Shabaab-oprørere i det sydlige Somalia i det seneste angreb på oprørernes stillinger, oplyser en kenyansk militærtalsmand lørdag.
- De foreløbige beregninger viser, at al-Shabaab har mistet 60 eller flere krigere, og flere end 50 er blevet såret, siger oberst Cyrus Oguna, der er talsmand for Kenyas militær.
Angrebet fandt sted fredag, da en anden talsmand, Emmanuel Chirchir, sagde til Reuters, at angrebet havde været rettet mod en lejr syd for Garbahare, hvor en Shabaab-gruppe forberedte angreb på kenyanske og somaliske styrker i to nærliggende byer.
- Det er et af de største slag mod al-Shabaab. Der var mistanke om, at den store koncentration af krigere forberedte et angreb på vores styrker i Fafadun og Elade, siger Chirchir.
Kenya sendte styrker ind i nabolandet Somalia i oktober, efter at en række bortførelser og grænseoverskridende angreb, som de militante oprørere blev beskyldt for at stå bag, truede den kenyanske turistbranche.
De somaliske oprørere udgør en af de største trusler mod stabiliteten i Østafrika. Det har fået Den Afrikanske Union, som har fredsbevarende styrker i den somaliske hovedstad, Mogadishu, til at udvide det fredsbevarende mandat og at bede FN om at øge dets styrke til knap 18.000 mand.
Kenyansk militær siger, at det har indtaget fyen Fafadun efter kampe, der kostede tre oprørere livet. Kenyanerne har også erobret Elade. Begge byer ligger i den sydvestligt beliggende Gedo-region.
Gennem en talsmand, der ønsker at være anonym, bekræfter al-Shabaab, at luftangrebet har fundet sted.
De kenyanske styrker, har efter en hurtig fremrykning, siddet fast i mudder på grund af kraftig regn. I stedet har Kenya indledt en række luftangreb mod de islamistiske oprørere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned