Kherson jager kollaboratører: Guvernør vil straffe dem alle
Guvernør truer kollaboratører, og på plakater opfordres borgere til at sende informationer til myndighederne.
Blot uger efter at Rusland trak sig ud af den sydukrainske by Kherson, jager ukrainske myndigheder kollaboratører, som hjalp russerne.
Ukrainsk politi holder skarpt opsyn med kontrolposter omkring byen, og patruljer går omkring i gaderne.
Betjente beder om identifikation, udspørger borgere og gennemsøger biler.
Håbet er at lægge pres på kollaboratørerne, som de frygter, fortsat leverer information til russerne.
I alt er 130 blevet anholdt i Kherson-regionen som kollaboratører. Det oplyser viceindenrigsminister Jevhenij Jenin.
Den indledende ukrainske eufori efter Khersons befrielse i november har vist sig kortlivet.
- Nogle folk boede her i otte måneder og arbejdede for det russiske regime, siger den regionale guvernør Jaroslav Janusjevytsj.
- Men nu har vi information og dokumenter om hver og en af dem.
- Vores politi ved alt om dem. Hver og en af dem vil blive straffet.
Efter byens befrielse blev plakater, som lovpriste Rusland, hurtigt revet ned af borgerne.
I stedet blev der sat store bannere op, der hylder den ukrainske hær og sejren i Kherson.
På andre skilte opfordres borgere til at hjælpe med at jage kollaboratører.
- Send os information om forrædere her, står der på et af dem.
En QR-kode sender de mulige informanter videre til en app og et telefonnummer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie