Kina, verdens største udleder af drivhusgasser, er måske klar til at forpligte sig i en bindende aftale om at bringe CO2-udslippet ned.
Det siger kinesiske forhandlere til journalister på FN's klimakonference i Durban i Sydafrika, COP17.
- Vi udelukker ikke muligheden for juridisk bindende reduktioner. Det er muligt for os, men det afhænger af forhandlingerne, siger Kinas forhandler, Su Wei, til pressen.
Såfremt det er sandt, kan det betyde nyt liv til forhandlingerne om at redde Kyoto-protokollen, hvis første etape udløber i 2012. Det er hidtil kun industrilandene, som har påtaget sig CO2-reduktioner i Kyoto-aftalen.
USA var med til at forhandle Kyoto-protokollen, men nægtede siden at tiltræde aftalen. Et af argumenterne er, at Kina ikke er forpligtet til at skære i sine CO2-udledninger.
Kina på sin side har hidtil fastholdt, at det er industrilandene, som skal gå forrest med klimaindsatsen, da de har et historisk ansvar i kraft af deres store CO2-udledninger gennem mange år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned