Priserne eksploderer på mad, husleje og andre helt essentielle ting i Kina.
Det vækker vrede og uro i den enorme befolkning og giver bange anelser i den kinesiske partitop, som skæver bekymret til de folkelige revolutioner i Mellemøsten.
Her har netop høje priser på fødevarer pustet til ilden.
Derfor bliver det nu Kinas "højeste prioritet" at holde priserne i ro, fastslår premierminister Wen Jiabao i sin tale til Folkekongressen i Beijing.
Det skriver flere internationale medier.
- Priserne har i den senere tid vokset ganske hurtigt, og forventninger til inflationen er steget, siger lederen af verdens næststørste økonomi.
- Dette problem kan få følger for folks velfærd og påvirke den sociale stabilitet. Vi må derfor gøre det til vores højeste prioritet at sørge for makroøkonomisk kontrol, som kan holde priserne stabile, fortsætter Wen Jiabao.
Samtidig slår den kinesiske premierminister fast, at økonomien skal vokse med mindst otte procent dette år. Han lover også at sætte ind mod korruptionen og den øgede økonomiske ulighed mellem rig og fattig, lyder det.
Wen Jiabao erkender, at den kinesiske regering "endnu ikke fundamentalt har løst en række opgaver, som masserne føler stærkt for".
Inflationen i Kina skal derfor holdes på 4 procent, lyder målsætningen. Den lå på 4,9 procent i januar.
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned