Kina frigiver første billeder fra rover på Mars-mission
Udstilling af Kinas Mars-rover i Beijing tidligere i denne måned. Kina har onsdag offentliggjort de første billeder fra Mars taget af den 240 kilo tunge rover "Zhurong", som er designet til at køre på planetens overflade. Foto: Ng Han Guan/Ritzau Scanpix
Ng Han Guan/Ritzau Scanpix
Roveren "Zhurong" skal over 90 dage udforske overflade og atmosfære på Mars.
Kina har onsdag offentliggjort de første billeder fra Mars taget af den 240 kilo tunge rover "Zhurong", som er designet til at køre på planetens overflade.
Det rapporterer statslige medier i Beijing onsdag.
Et ubemandet kinesisk rumfartøj, "Tianwen-1", landede på Mars med roveren natten til lørdag dansk tid.
Roveren "Zhurong" skal over 90 dage udforske planetens overflade og atmosfære og undersøge, om der har været liv.
Kina er den tredje nation i historien efter Sovjetunionen og USA til at lande på Mars. Det er Kinas første selvstændige Mars-mission.
Rumsonden gik i kredsløb om Mars i midten af februar. Det skete efter en rejse på godt et halvt år.
Det var planlagt, at rumsonden først skulle forsøge landing på Mars efter nogle måneder i kredsløb om planeten.
Da "Tianwen-1" blev sendt af sted i juli sidste år, markerede det en milepæl i Kinas ambitiøse rumprogram.
Kina ser rumprogrammet som en mulighed for at markere sig blandt de ledende nationer på området.
Flere amerikanske, russiske og europæiske forsøg på at lande køretøjer på Mars er slået fejl. Det skete senest i 2016, da en fælles russisk-europæisk landing slog fejl.
Den seneste succesfulde landing før den kinesiske fandt sted i februar. Her lykkedes det den amerikanske rumfartsadministration (Nasa) at lande rumkøretøjet "Perseverance".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned