Kinas præsident, Hu Jintao, har haft et "hjerteligt" møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-il, under dennes besøg i Kina fra 26. august til 30. august, skriver statslige medier i Pyongyang.
Kinas central tv bekræfter, at mødet mellem Hu og Kim fandt sted i den kinesiske by Changchung.
Sydkoreas Yonhap nyhedsbureau skriver, at et tog med Kim krydsede grænsen til Nordkorea mandag efter besøget, som er blevet holdt hemmeligt.
Ved en banket i sidste uge gav Kim udtryk for håb om, at de to landes venskab vil fortsætte i den "opkommende generation", skriver Nordkoreas Centrale nyhedsbureau.
Iagttagere vurderer, at et hovedtema under Kims besøg i Kina er at få Beijings accept af, at han på et tidspunkt kan overdrage magten til sin yngste søn, Jong-Un.
Kim har under mødet med Hu sagt, at han er villig til at genoptage de afbrudte atomforhandlinger, hedder det.
Kina indgår sammen med USA, Rusland og Japan i en forhandlingsdelegation, som har forsøgt at overtale Nordkorea til at opgive planerne om et opbygge et militært atomprogram.
Sydkorea beskylder Nordkorea for at have sænket et af dets krigsskibe i foråret. Det har alvorligt forværret forholdet mellem de to koreanske stater, og Nordkorea har truet med krig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned