Kinas vækst sænker tempoet: Den laveste i 14 år
Kinas væksttal er de dårligste siden 1999.
I 2013 voksede Kinas økonomi med 7,7 procent og det er den langsomste vækst i 14 år, viser tal fra myndighederne.
Det kinesiske lederskab under præsident Xi Jinping siger, at de vil omforme Kinas vækstmodel til en, hvor forbrugere og aktører i den private sektor spiller en førende rolle - frem for store statsinvesteringer.
Nyhedsbureauet AFP skriver - på baggrund af en rundspørge blandt økonomer - at den kinesiske vækst i 2014 ventes at miste yderligere hastighed i forhold til året forinden.
- At dømme efter data, så vil vores vurdering af 2014 fortsat være, at Kinas økonomi vil fortsætte med at miste hastighed i den første halvdel, siger den Shanghai-baserede analytiker Wendy Chen fra Nomura International.
Chefen for Kinas statistiske centralbureau, Ma Jiantang, mener, at den økonomiske vækst er stabil og god.
Men han peger også på "problemer med dybe rødder", som må løses i en "kritisk periode" for Kinas økonomi.
Siden 1980'erne har Kina afviklet den kommunistiske kommandoøkonomi med markedsreformer, der har ført til en enestående vækst. I dag er landet verdens næststørste økonomi efter USA, men for de kommende år er der lagt op til langsommere ekspansion.
For 2014 siger prognoser i en rundspørge blandt en række økonomer foretaget af AFP, at væksten vil falde yderligere til 7,5 procent.
- Hvis man skal dømme ud fra de foreliggende data, forbliver vores prognose for 2014, at den kinesiske økonomi vil fortsætte med at aftage i vækst i den første halvdel af året, siger Wendy Chen, som er økonomisk analytiker for Nomura International i Shanghai.
I det seneste årti var den kinesiske vækst jævnligt tocifret. Men den økonomiske vækst har været aftagende, og tallene fra 2013 viser, at væksten har været én-cifret tre år i træk for første gang siden 2002.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned