Kinas vækstbremse kan smitte hele Asien
Verdensbanken forudser lavere vækst i Østasien og Stillehavsregionen end tidligere antaget - først og fremmest på grund af tilbagegang i Kinas vækst.
Banken spåede sidste år, at væksten i regionen i 2012 ville blive på 8,3 procent, men dette tal er nu nedjusteret til 7,2 procent.
Næste år venter Verdensbanken, at væksten vil stige til 7,6 procent på grund af øget efterspørgsel i området.
Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) har advaret om, at der er flere risici knyttet til gældskrisen i eurozonen, de økonomiske problemer i USA og den svækkede vækst i Kina.
Trods nedjusteringen vurderer økonomen Bert Hofman fra Verdensbanken, at Kina vil komme gennem krisen uden større problemer, selv om landet for øjeblikket både har problemer med faldende eksport og faldende efterspørgsel på hjemmemarkedet.
- Vores vigtigste prognose er, at Kina får en blød landing. De kinesiske politikere har et tilstrækkeligt stort finansielt manøvrerum, siger han.
Hofman understreger videre, at vækstraterne i Østasien stadig følges med misundelse i Europa og USA, og at regionens andel af verdensøkonomien er blev tredoblet på to årtier.
Omkring 15 procent af Østasiens handel er direkte med Europa, og uro på finansmarkederne i forbindelse med forværret eurokrise kan svække investeringslysten og det private forbrug, siger Hofman.
Mens de fleste østasiatiske lande er i "god form" i kraft af deres valutareserver og sunde banksystemer, må regeringerne fortsat være forberedte på kraftige rystelser, siger Hofman.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned