Kinas Xi til parade: Vi fjerner 300.000 soldater fra hæren
Kina fejrer Anden Verdenskrigs afslutning, og præsident bruger anledning til at varsle nedskæring i militæret.
70 skud har torsdag formiddag lokal tid lydt i Beijing, og dermed er fejringen af 70-året for Anden Verdenskrigs afslutning i Asien indledt i Kina.
Ved en kæmpemæssig parade vil 12.000 soldater marchere i Beijing, mens 200 kampfly vil flyve i formationer over Den Himmelske Fredsplads, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
I en tale til nationen bruger præsident Xi Jinping anledningen til at varsle nedskæringer i det kinesiske militær. Han siger ifølge Reuters, at Kina vil barbere sin militære styrke ned med 300.000 soldater.
- Når mennesker har oplevet krig, sætter de i højere grad pris på fred, siger præsidenten i sin tale ifølge dpa.
Han tilføjer, at "uanset hvor stærk Kina bliver, vil landet aldrig blive et land, der søger overherredømme". Samtidig vil Kina "aldrig få andre lande til at lide".
Lederne fra de store vestlige lande har valgt ikke at deltage, men Xi Jinping får selskab af ledere og højtstående repræsentanter fra blandt andet Rusland, Venezuela og Nordkorea, når han overværer begivenheden.
Europæiske og amerikanske regeringskilder har gentagne gange advaret om, at den militære magtdemonstration kan sende de forkerte signaler i regionen, hvor situationen er spændt på grund af blandt andet territoriale stridigheder.
- For 70 år siden i dag var Kina i krig. Mange modige liv gik tabt. Kinesiske styrker afværgede japanerne og forsvarede Kinas 5000 år gamle historie og sikrede fred, siger Xi Jinping i talen, der bliver sendt direkte på statsligt tv.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned