Kinesisk rumfartøj brænder op over Stillehavet
Her ses en model af rumfartøjet Tiangong-1, som mandag brændte op, da det trængte ind i atmosfæren. Foto: Reuters/Jason Lee/arkiv
Reuters/Jason Lee/arkiv
Langt hovedparten af otte ton tungt rumfartøj brændte op i mødet med atmosfæren over Stillehavet.
Det kinesiske rumfartøj Tiangong-1 brændte næsten op, da det trængte ind i Jordens atmosfære over det sydlige Stillehav natten til mandag dansk tid.
Ifølge kinesiske myndigheder trængte fartøjet gennem atmosfæren klokken 02.15 dansk tid, og "langt hovedparten" af fartøjet brændte op over Stillehavet.
Kort før meldingen havde de kinesiske myndigheder oplyst, at fartøjet forventedes at lande ud for den brasilianske kyst - ikke langt fra byer som Sao Paulo og Rio de Janeiro.
Det var ventet, at det otte ton tunge rumfartøj ville brænde op gennem atmosfæren.
Kinesiske myndigheder har tidligere oplyst, at Tiangong-1 undervejs ville nå en hastighed på op mod 26.000 kilometer i timen.
Myndighederne har desuden oplyst, at de løse dele, der måtte være tilbage, næppe ville kunne medføre skader, når de ramte Jorden.
Det Europæiske Rumagentur (ESA) har tidligere vurderet, at det var mest sandsynligt, at rumfartøjet ville lande i havet.
Ifølge agenturet ville risikoen for at blive ramt af stykker fra fartøjet være ti millioner gange mindre end risikoen for at blive ramt af lynet, skriver AFP.
Tiangong-1 skulle oprindeligt have været destrueret i 2013, efter at det havde haft besøg af tre kinesiske astronauter. Men dets mission blev forlænget flere gange.
Kina oplyste tidligere, at rumfartøjet ville begive sig mod Jorden i slutningen af 2017. Men den proces blev forsinket, og det fik en række eksperter til at antage, at kineserne havde mistet kontrollen over rumfartøjet, skriver AFP.
Det 10,4 meter lange Tiangong-1 blev opsendt i 2011. Det skulle udføre forskellige eksperimenter i kredsløb, blandt andet om hvordan det kunne koble sig til en rumstation.
Det var et led i Kinas ambitiøse plan om at få en permanent rumstation i kredsløb i 2023.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie