Retsmedicinske eksperter går på mandag i gang med en intensiv eftersøgning af rester af ofrene for terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 9.11. 2001.
Byens myndigheder oplyser, at 645 kubikmeter materiale hentet fra Ground Zero vil blive finkæmmet for knoglestykker og andre rester af de 2752 mennesker, der blev dræbt, da kaprede fly hamrede ind i skyskrabertårnene.
- Materialet vil blive minutiøst gennemgået. Vi vil gøre alt for at fremdrage rester fra ofrene for 9.11., siger en talsmand for New Yorks borgmester, Michael Bloomberg til det franske nyhedsbureau AFP.
Antropologer og andre eksperter vil stå for gennemgangen af materialet på et afspærret område på Staten Island. Der er afsat tre måneder til operationen.
Tidligere undersøgelser af ruinbjerget fra det sammenstyrtede World Trade Center har fremdraget 1772 rester af mennesker, hvoraf mange af dem kommer fra allerede identificerede ofre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned