Broen Kasr al-Nile i Egyptens hovedstad, Kairo, er kendt som kærlighedens bro. Den er træfpunkt for millionbyens unge elskende, men den er også skueplads for knust kærlighed.
Avisen al-Shorouq skriver, at Amr Abdullatif valgte kærlighedens bro til at tage livet af sig selv.
Manden havde forgæves friet til en kvinde, der var hans nabo. Tre gange bad han om hendes hånd, men hver gang sagde familien nej, fordi Amr ifølge avisens oplysninger ikke havde penge nok til at betale for brylluppet.
Efter det tredje afslag tog han et reb og begav sig til kærlighedens bro. Her bandt han rebet fast til broen, strammede løkken omkring sin hals, og så sprang han ned mod Nilen og døden, mens trafikken på broen gik i stå.
Giftelystne mænds manglende penge er et kæmpe problem for den egyptiske ungdom. Traditionen siger, at brudgommen eller hans familie betaler de fleste, hvis ikke alle, udgifter til brylluppet og også udgifterne til en bolig.
Det er imidlertid ofte umuligt for de unge mænd, der må slås med arbejdsløshed, høje boligpriser og lave lønninger, hvis de får et job.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned