Komaramte Ariel Sharons tilstand er forværret
Den tidligere israelske premierminister Ariel Sharons tilstand er forværret over de seneste dage, skriver israelske medier.
85-årige Sharon, som har ligget i koma i otte år, lider nu også af nyresvigt.
Den tidligere premierminister blev ramt af en kraftig hjerneblødning midt under en valgkamp i 2006, da han var på vej til at blive genvalgt. Lægerne har siden kæmpet for at få Sharon ud af koma.
Ariel Sharon var premierminister fra 2001 til 2006. Tidligere har han været blandt andet udenrigsminister og forsvarsminister.
For en måned siden blev Ariel Sharons tilstand værre, og han blev straks opereret.
Den tidligere leder af den israelske højrefløj ligger indlagt på hospitalet Tel Hashomer i Tel Aviv.
Israelske og amerikanske specialister sagde i januar 2013, at Sharons hjerne havde vist tegn på "betydelig aktivitet" under en skanning, da han blev vist foto af sin familie.
Efter en lang militærkarriere gik Sharon ind i politik i 1970'erne i Likud-partiet, hvor han fik sin første ministerpost som forsvarsminister i 1981.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie