Konvoj med turister angrebet i det vestlige Afghanistan
Mindst syv personer blev såret, da Taliban angreb konvoj i det vestlige Afghanistan ved et bagholdsangreb.
I Afghanistan angreb militante torsdag en gruppe udenlandske turister, som blev eskorteret af den afghanske hær, siger embedsmænd.
En talsmand for militæret siger, at mindst syv personer blev såret af oprørerne.
- Konvojen blev udsat for et bagholdsangreb fra Taliban i distriktet Chesht-e-Sharif. Turisterne var på vej til byen Herat fra provinserne Bamiyan og Ghor, siger Jilani Farhad, som er talsmand for Herats guvernør.
Det er uklart, hvorfor turisterne - otte briter, tre amerikanere og en tysker - rejste gennem området på et tidspunkt, hvor ambassaderne typisk advarer deres statsborgere mod at besøge Afghanistan.
Taliban har ikke officielt taget skylden for angrebet.
Militærets talsmand, Najibullah Najibi, sagde tidligere, at en afghansk chauffør var blandt de sårede.
Taliban angreb tidligere på ugen et hotel for udlændinge i hovedstaden Kabul. Hotelgæster og personale slap uskadt, men en politimand blev dræbt ved angrebet.
Angrebet sker på et tidspunkt, hvor Taliban traditionelt intensiverer deres sommeroffensiv, efter at der har været nedsat aktivitet i kampene i fastemåneden ramadan, som sluttede tidligt i juli.
Landeveje, der løber gennem Afghanistans oprørsområder er i stigende grad blevet farlige at benytte, da Taliban og andre væbnede grupper ofte kidnapper og dræber.
Det afghanske militær er hele tiden optaget af den overordnede strategi i kampen mod Taliban. Denne strategi er at forhindre oprørerne i at vinde permanent kontrol over et større område, store veje eller en storby.
Talibanerne flytter rundt og tvinger hele tiden regeringsstyrkerne til at strække sig ud over hele landet, og dette skaber problemer, da det tager lang tid for hæren at komme fra det ene punkt til det andet.
Iagttagere har kaldt den aktuelle udvikling en "udmattelseskrig", hvor det er håbet, at Taliban vil begynde at forhandle, når de ser, at de ikke kan vinde større sejre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned