Computere til en værdi af 11 millioner kroner var tiltænkt børn på en række skoler i det sydlige Irak.
Sådan gik det ikke, i hvert fald ikke i første omgang, for en korrupt irakisk embedsmand solgte computerne i havnebyen Umm Qasr i det sydlige Irak for mindre end 290.000 kroner.
Computerne var ifølge USA's militær en gave fra den amerikanske regering. I fredags sagde militæret, at computerne skulle have været fordelt på skoler i Babil-provinsen, men at en højtstående embedsmand i Umm Qasr havde bortauktioneret dem.
Nu har de irakiske toldmyndigheder set på, hvad der er sket. De siger i en erklæring, at toldmyndighederne er i deres gode ret til at sælge varer, der har ligget i havnen i 90 dage, hvis ingen har meldt sig som ejer af varerne.
Myndighederne siger, at de ikke havde nogen anelse om, at computerne tilhørte den amerikanske hær og var tiltænkt skolebørn.
Nawfal Saleem er chef for toldmyndighederne, og han siger nu, at salget af computerne er afblæst. Videre siger han, at 90 procent af de solgte computere sendes tilbage til havnebyen, så den rette ejer kan få dem.
Korruption har i årevis været et problem i Irak, og det er langt fra blevet bedre efter den amerikanskanførte invasion, der væltede Saddam Hussein-styret i 2003.
Organisationen Transparency International, der laver en liste over korruption i verden, regner Irak for et af verdens mest korrupte lande. Der er 180 lande på listen, og Irak figurerer som nummer 176.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker