Et jordskælv med en styrke på 6,8 er registreret ud for den japanske kyst tidligt torsdag morgen lokal tid, ifølge U.S. Geological Survey.
Skælvet ramte knap 140 kilometer fra kysten i den nordøstlige del af landet. Umiddelbart efter det første skælv blev der registreret et efterskælv af næste samme styrke.
De japanske myndigheder har udsendt en advarsel om, at der er risiko for en mindre tsunami. Flodbølgen vurderes maksimalt at bygge sig op til en højde på en halv meter. Der er også risiko for mudderskred, ifølge myndighederne.
Netop den nordøstlige del af Japan blev hårdest ramt af det store jordskælv med en styrke på 9,0, der udløste en gigantisk tsunami den 11. marts i år. Naturkatastrofen kostede 23.000 mennesker livet.
Jordskælvet i marts ødelagde også dele af Fukushima Daiichi atomkraftværket, og forårsagede den værste atomkraftulykke siden Tjernobyl i 1986.
Der er indtil videre ikke rapporteret om ødelæggelser eller personskader i forbindelse med torsdagens skælv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned