Kraftigt jordskælv ryster flere lande i Centralasien
I Srinagar, der er hovedstad i den indisk kontrollerede del af Kashmir, styrtede mange indbyggere ud i gaderne, da de mærkede rystelserne. De frygtede, at deres huse kunne styrte sammen. Foto: Farooq Khan/Ritzau Scanpix
Farooq Khan/Ritzau Scanpix
Nordlige dele af både Pakistan og Indien mærker rystelser, efter jordskælv ramte mellem Kina og Tadsjikistan.
Et kraftigt jordskælv på grænsen mellem Tadsjikistan og Xinjiang-regionen i det vestlige Kina har fredag sendt rystelser ud i et stort område i Centralasien.
Skælvet ramte fredag omkring klokken 18 dansk tid.
Det har en beregnet størrelse på 6,0. Det lå i en dybde af 86 kilometer under jordens overflade, meddeler det tyske center for geovidenskab, GFZ.
Det amerikanske geologiske center USGS har beregnet størrelsen på skælvet til 5,9.
I Pakistans hovedstad, Islamabad, og i dele af det nordlige Indien kunne indbyggerne mærke kraftige rystelser.
Ifølge de foreløbige meldinger er der kun sket begrænsede materielle skader.
I bjergprovinsen Kashmir er der meldinger om revner i nogle bygninger, oplyser Indiens Meteorologiske Institut (IMD).
I den pakistanske del af den omstridte provins skabte jordskælvet panik. Mange flygtede ud af deres huse i frygt for, at de ville styrte sammen, fortæller øjenvidner.
Et jordskælv i Kashmir i 2005 skabte store ødelæggelser.
- Jeg troede, at det var det samme som det, der ramte os i 2005. mine børn begyndte at græde, fortæller Asif Maqbool.
Han bor i en del af Muzaffarabad, der blev stort set jævnet med jorden ved skælvet for 16 år siden.
Et øjenvidne i det nordlige Indien oplyser, at en mur er kollapset i byen Amritsar. Men der er ikke meldinger om kvæstede eller døde.
IMD oplyser, at der har været to jordskælv inden for 10 minutter i Tadsjikistan og Sichuan i Kina.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned