Krigen har taget barndommen fra en generation i det østlige Ukraine

En kraftig eksplosion får ruderne til at ryste i et kommunalt center i Slovjansk i det østlige Ukraine.

Her sidder en gruppe teenagere. De bliver siddende trods eksplosionen.

- Det er en glidebombe, konstaterer den 15-årige Bogdan uden at kigge op.

Det er godt tre år siden, at Rusland den 24. februar 2022 gik til angreb på Ukraine, og Bogdan kan som de andre med lethed kende de forskellige våben fra hinanden.

De våben, som russerne bruger til at rive industribyen Slovjansk fra hinanden.

Teenagerne er samlet i et lokale, der kaldes Drømmecentret. Her kan de mødes og snakke sammen. Der er ældre teenagere og voksne, som de kan vende deres problemer med.

Meget af snakken handler om, hvordan krig i årevis har påvirket dem.

- Vi er ikke teenagere mere, siger Bogdan.

- Jeg ville gerne føle mig som et barn bare i et øjeblik. Men det er umuligt nu, påpeger den 14-årige Anna.

Slovjansk er ukrainsk. Men byen ligger i Donetsk-området, som Rusland har annekteret. Det er ikke anerkendt internationalt.

Her har været krig længe.

Tilbage i 2014 støttede Kreml pro-russiske separatister, der i det østlige Ukraine gik til angreb på en række ukrainske byer, herunder Slovjansk, som dengang havde 100.000 indbyggere.

Konflikten fortsatte og blev kaldt en frossen konflikt indtil Ruslands storangreb i 2022.

Så teenagerne har haft krig inde på livet i over ti år nu.

Bogdan fortæller, at han husker separatisterne og "mænd med sorte hætter", der kontrollerede byen i tre måneder. Så kom Ukraines hær og smed dem ud.

Årene med krig har vendt op og ned på livet i Slovjansk. Mange er dræbt, endnu flere er flygtet, og planlægning er stort set umuligt.

- At vågne op i morgen, svarer teenageren Anna på et spørgsmål om, hvad hun håber for fremtiden.

- For i mit land ved man ikke, om man vågner op i morgen, tilføjer hun.

Sofia på 14 drømmer om at flytte til USA. Så vil hun blive adskilt fra Rusland af "et stort og dejligt hav".

I øjeblikket er Ruslands militær blot omkring ti kilometer fra Slovjansk, og russerne rykker frem over hele fronten.

Den 53-årige Yevgeniia Alfimova har oprettet Drømmecentret. Hun er ked af, at de unge har mistet barndommen til krig.

Men hun er fuld af beundring for de unges modenhed og den frihed, de har, når man sammenligner med hendes egen barndom og ungdom i det daværende Sovjetunionen, som Ukraine var en del af.

- De er anderledes end os. Vi kan ikke sætte dem i bur.

Den årelange krig har efterladt Slovjansk med store ødelæggelser. Omkring halvdelen af de mennesker, der boede der inden krigen, er rejst.

Byens myndigheder siger, at omkring 5500 børn i byen undervises online, sådan som det også sker for andre børn i krigszonerne.

Bogdan siger, at han tager kurser i førstehjælp og i kamp med kniv.

- Fronten er ikke langt væk. Vi må være klar, siger han.

Når tiden og situationen er til det, mødes han med nogle venner i en lejlighed for at spille rock. De har lavet et band. Det letter på stemningen "at lade sig flyde med af musikken".

Det hjælper med at overdøve tanker om krigen, forklarer han.

/ritzau/