Krigen stjæler fokus fra andre emner og overtager dagsordenen i FN
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free
Danske ministre er på mission for at sikre Danmark en prestigefyldt plads i Sikkerhedsrådet, når FN's Generalforsamling løber af stablen i New York i denne uge.
Ritzau RitzauJens Bjarke Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Stemningen er langtfra i top, når omkring 150 af verdens ledere tirsdag mødes til en uges diplomati ved FN's Generalforsamling i New York, USA.
De geopolitiske splittelser er ifølge FN-chef António Guterres "de største siden i hvert fald Den Kolde Krig".
- Vores verden er forpestet af krig, hårdt medtaget af klimakaos, arret af had og beskæmmet af fattigdom, sult og ulighed.
- I takt med at sårene bliver dybere, og tilliden forsvinder, er vi nødt til at komme sammen om løsninger, lyder hans budskab forud for samlingen ifølge AFP.
Ved forsamlingen er det særligt den russiske invasion af Ukraine og den globale fødevarekrise, som vil være i fokus.
Annonce
Der ventes ikke store fremskridt, hvad angår forhåbninger om fred i krigen.
- Det vil være naivt at tro, at vi er tæt på muligheden for en fredsaftale.
FN's generalsekretær, António Guterres, forventer foreløbig ikke de store fremskridt, når det handler om krigen i Ukraine. Chancen for en fredsaftale er meget lille, mener han. (Arkivfoto). Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
- Chancerne for en fredsaftale er minimale i øjeblikket, siger António Guterres ifølge Reuters.
Der er 193 medlemmer af FN. Flere af dem er nervøse over den opmærksomhed, som krigen får. Det fortæller Linda Thomas-Greenfield, USA's FN-ambassadør.
- Lande har udtrykt bekymring over, at når vi fokuserer på Ukraine, så er vi ikke opmærksomme på, hvad der sker med andre kriser rundtom i verden.
- Det er ikke tilfældet, siger hun ifølge Reuters og lover, at andre sager også vil blive taget op.
Krigen fylder da også meget ved Generalforsamlingen. Og helt ekstraordinært får Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lov at holde en tale via video.
En tilladelse, der har skabt røre. Alle andre verdensledere skal nemlig, hvis de ønsker at tale, deltage fysisk ved forsamlingen i New York.
Syv lande, herunder Rusland, stemte imod at lade Zelenskyj holde en videotale. 101 stemte for.
Statsminister Mette Frederiksen (S) skal sammen med to ministerkolleger bag kulisserne ved FN's Generalforsamling forsøge at overbevise lande om at støtte dansk kandidatur til en plads i FN's Sikkerhedsråd. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De lande, der stemte imod, mener, at alle i så fald skal have lov at sende en videotale. For eksempel får hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller Kinas præsident, Xi Jinping, taletid, fordi de ikke deltager fysisk.
Annonce
Selv om lande har udtrykt bekymring over, at krigen måske får for meget fokus, vil den få en god portion opmærksomhed fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Han vil bruge sine to dage i New York på at overbevise lande, som hidtil har forholdt sig neutrale i krigen, om at komme over på Vestens side og sige fra over for Rusland og Putin.
Macron vil særligt have fokus på Indien, Golfstaterne, Afrika og nogle latinamerikanske lande, fortæller embedsmænd til Reuters.
Nogle andre, der er på en slags lobbymission i New York, er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
For ved Generalforsamlingen skal Danmark præsentere sit kandidatur til FN's Sikkerhedsråd.
Siden 2021 har det officielt været Danmarks mål at få en plads i Sikkerhedsrådet. Det har 15 medlemmer, hvoraf fem er faste.
Derfor er ministrene ved siden af den officielle dagsorden på en mission for at overbevise 129 lande - to tredjedele af FN's medlemmer - om at bakke op om Danmark som medlem af Sikkerhedsrådet for perioden 2025-2026.
/ritzau/
FN's Sikkerhedsråd
* Ved FN's Generalforsamling lancerer Danmark sit kandidatur til en plads i FN's Sikkerhedsråd i perioden 2025-2026.
* Sikkerhedsrådet er et af de vigtigste organer inden for FN og har én primær opgave: at sikre international fred og sikkerhed.
* Der er 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet. Heraf fem permanente, der har vetoret: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.
* De ti resterende medlemmer vælges ind for toårige perioder.
* Danmark har været medlem af FN’s Sikkerhedsråd fire gange tidligere: 1953-54, 1967-68, 1985-86 og 2005-06.
* Det kræver opbakning fra to tredjedele af FN's 193 medlemmer at blive valgt.
* Siden 1990 har der været kampvalg i 11 ud af 16 valg til Sikkerhedsrådet. Det er derfor ikke usandsynligt, at der bliver kamp om pladserne.
Kilder: FN og Udenrigsministeriet.
/ritzau/
Andre sager på dagsordenen
* Krigen i Ukraine ventes at præge dagsordenen, men også andre sager presser sig på.
* Det gælder for eksempel fødevarekrisen. Den er forstærket af krigen, der påvirker eksporten fra to af verdens største korneksportører - Rusland og Ukraine. USA vil sammen med EU og Den Afrikanske Union holde møde om fødevaresikkerhed.
* Klimakrisen vil også få opmærksomhed. Der er forhåbning om at skabe momentum i forhold til klimahandling før klimatopmødet COP27 i Egypten til november.
Seneste artikler
Birthe slog sig voldsomt - og hun er ikke alene: Nu vil Biltema se på kantsten
Rækkehus i Stubbekøbing i brand
Nu reagerer kommunen på tung trafik i landsby: Vejen er ikke bygget til store lastbiler
Landsbyboere slog alarm for fem år siden: Nu frygter de endnu mere tung trafik
Larve fra helvede fundet i København for første gang
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted