Krigsobservatør: Volden eskalerer i Syrien med over 300 civile dræbt
Hundredvis er dræbt i kampene mellem syriske sikkerhedsstyrker og Assad-loyale militser, ifølge observatør.
Volden eskalerer i Syrien og antallet af dræbte civile er lørdag opjusteret til over 300.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge krigsobservatøren er de dræbte civile alawitter, en shiamuslimsk minoritet, som ekspræsident Bashar al-Assad ligeledes tilhører.
- Der er blevet begået en massakre mod alawit-sekten, sagde Abdel-Rahman, der er chef for Sohr, fredag til det tyske medie DPA.
På daværende tidspunkt lød meldingen, at 162 civile var blevet dræbt.
Siden torsdag har der i landets vestlige regioner været voldelige sammenstød mellem Assad-loyale militser og landets nye regerings sikkerhedsstyrker.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned