Kriminelle skyder mod helikopter: Tre soldater dræbt
Der var 18 soldater i helikopteren, og mange blev såret, da den kom under beskydning i jagten på narkobander.
Bevæbnede fra en endnu ukendt gruppe har fredag skudt mod en militærhelikopter i Mexico, og tre soldater er dræbt, oplyser forsvarsministeriet i landet.
Flere end 10 andre er blevet såret under skyderiet.
Der var 18 personer - soldater og politifolk - i helikopteren, som foretog en nødlanding efter angrebet.
Soldaterne var på jagt efter narkokarteller som del af Operation Jalisco, da helikopteren kom under beskydning.
De ukendte gerningsmænd efterlod fire biler efter skudepisoden.
Hændelsen skete fredag i den vestlige provins Jalisco, hvor der dagen igennem har været voldelige episoder.
Blandt andet er busser og lastbiler sat i brand i Guadalajara, som er landets næststørste by.
I byen Autlan kom det til sammenstød mellem politiet og en bande.
Myndighederne i Jalisco har tidligere været udsat for voldsomme angreb.
I starten af april blev mindst 15 mexicanske betjente dræbt i et bagholdsangreb på en motorvej nær byen Soyatan.
De regionale myndigheder sagde dengang, at angrebet var en hævn for anholdelser af bandemedlemmer i forbindelse med efterforskningen af et drabsforsøg på en sikkerhedskommissær en uge forinden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned