Partiet, som sidder på regeringsmagten i det kriseramte land, sikrede sig 50 ud af 109 mandater med mere end 80 procent af stemmerne optalt.
Men resultatet var dårligere end forventet, og de konservative kan ikke mønstre et flertal direkte med egne stemmer kan derfor heller ikke regere alene i regionen.
Dermed er der åbnet mulighed for, at socialisterne kan gå sammen med venstrefløjen og danne en koalitionsregering.
Der var ellers lagt i kakkelovnen til en jordskredssejr til de konservative og en ordentligt rap over nallerne til socialisterne, som har regeret regionen i over 30 år.
For den økonomiske krise, nedskæringer og korruptionsskandaler har haft en pris for magthaverne i den hårdt ramte region.
Intet område i det kriseramte Spanien er så hårdt medtaget som netop Andalusien med 8,4 millioner indbyggere.
Her står 31 procent af arbejdsstyrken uden arbejde.
Hvis de konservative ender med at sikre sig magten i Andalusien, vil det konsolidere den valgsejr, som partiet fik ved det landsdækkende valg i november.
Siden parlamentsvalget har de konservative ellers gennemført en række upopulære nedskæringer og reformer, der gør ondt på befolkningen, men som skal få landet på ret køl.
Samtidig risikerer socialisterne at miste magten i Andalusien og stå helt uden for indflydelse i samtlige af Spaniens 17 delvist selvstyrende regioner.
Socialisternes omdømme i Andalusien fik for alvor et knæk, da en lokal topembedsmand blev anholdt i forbindelse med korruption.
Han blev tidligere på måneden fængslet, mens myndighederne prøver at trænge til bunds i sagen om misbrug af sociale midler.
Den afgående socialistiske leder i regionen, Jose Antoino Grinan, har forsøgt at lægge afstand til embedsmanden, men meningsmålinger siger, at vælgerne forbinder Grinan med skandalen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie