Krydstogtskib rammer kaj og turistbåd i Venedig

This video grab handout on June 2, 2019 by the Vigili del Fuoco, the Italian fire and rescue service, shows a damaged tourist boat after it was hit early on June 2, 2019 by a cruise ship that lost control as it was coming in to dock in Venice, Italy. - Tourists on land could be seen running away as the MSC Opera scraped along the dockside, its engine blaring, before knocking into the River Countess tourist boat. (Photo by Handout / Vigili del Fuoco / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / VIGILI DEL FUOCO" - NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS - - - Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Krydstogtskibet MSC Opera rev sig ifølge lokale medier løs af sin fortøjning i Venedig og har ramt andet skib.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et kæmpestort krydstogtskib, der kom ud af kontrol, ramte søndag morgen en kaj og en turistbåd i en af Venedigs travleste kanaler. Italienske medier rapporterer, at mindst fire mennesker blev lettere kvæstet.

- Da vi så skibet komme mod os, begyndte alle at råbe og løbe, siger en sømand, som var om bord på turistbåden til italienske medier.

Krydstogtskibet MSC Opera blev trukket langs en kaj i den meget besøgte italienske by. Uheldet skete efter, at en trosse, som forbandt krydstogtskibet med en slæbebåd, knækkede.

Slæbebådene anvendes til at trække de store krydstogtskibe ind i byens kanaler.

Efter trossen knækkede var skibet ude af stand til at stoppe på grund af strømforholdene.

MSC Cruises, som ejer krydstogtskibet, siger, at MSC Opera skulle til at lægge til i en passagerterminal, da det fik tekniske problemer.

- To slæbebåde, der ledede skibet, var ude af stand til at forhindre, at krydstogtskibet ramte turistbåden, hedder det.

- De to slæbebåde forsøgte at stoppe det gigantiske skib, men en trosse knækkede. Den blev ødelagt ved kollisionen med flodbåden, siger Davide Calderan, som er formand for slæbebådenes sammenslutning i Venedig.

En videooptagelse viser, hvordan folk løber væk fra skibet på kajen, mens MSC Opera med hornet i bund rammer den.

MSC Opera ramte turistbåden Michelangelo i den kendte Giudecca-kanal.

AFP skriver, at to er kommet til skade og andre to er kommet på hospitalet for at blive kontrolleret.

Kollisionen er ifølge AP sket omkring klokken halv ni søndag morgen.

Venedig er en af Europas største turistattraktioner og har op til 30 millioner besøgende turister om året.

Efter uheldet er der fornyede krav om, at der nedlægges forbud mod, at krydstogtskibe kommer ind i Venedigs kanaler. Ifølge MSC Cruises, der ejer MSC Opera, er krydstogtskibet 275 meter langt og 32 meter bredt. Det kan have omkring 1700 passagerer og 470 besætningsmedlemmer.

Krydstogtskibet MSC Opera har ramt en kaj og en turistbåd i Venedig. (Arkivfoto) Foto: Scanpix Sweden/Reuters