De lave temperaturer i Europa har kostet mindst 60 mennesker livet, oplyste myndighederne rundt om på kontinentet fredag aften.
I de seneste 24 timer er 17 mennesker frosset ihjel i Centraleuropa, heriblandt 12 alene i Polen. Dermed når antallet af mennesker, der er frosset ihjel i denne region, nået op på 45, oplyser myndighederne.
Dertil kommer 11 kuldedødsfald i Rusland, tre i Frankrig og et enkelt i Tyskland.
I alt er 30 mennesker frosset ihjel i Polen under den igangværende kuldebølge, der har budt på temperaturer på ned til minus 15 grader.
En cocktail af alkohol og hjemløshed er en medvirkende faktor til dødsfaldene, hvis ofre først og fremmest er mænd mellem 35 og 60 år, siger polsk politi.
I nabolandet Tjekkiet, fortæller politiet, at yderligere to mennesker er døde af kulde i det seneste døgn. Antallet af døde i kulden er nået op på otte i løbet af ugen.
Redningstjenester i Slovakiet bekræfter fredag, at kulden har taget de første to liv i denne vinter. Andre fem mennesker i Litauen er frosset ihjel i denne uge.
Meteorologerne forudser, at frostgraderne bider sig fast i regionen hen over weekenden med kraftigt snefald, som ventes at lamme bil-, tog- og flytrafikken.
Myndighederne i Polen har 3000 fanger, bevæbnet med skovle i baghånden, parate til at rydde sne og is.
Ifølge politiets statistik frøs i alt 289 mennesker ihjel i 2009 i Polen, heriblandt døde alene 119 i januar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned