Kun kattes mjaven bryder stilheden i Juris øde og ødelagte hjemby

Da Juri Ponomarenko for flere uger siden for første gang vendte tilbage til sin generobrede hjemby i det østlige Ukraine, var den næsten fuldstændig forladt.

Det eneste, der brød stilheden, var de mange sultne katte, som mjavede højt som en slags klagesang.

Selv om det er flere uger siden, er situationen så godt som den samme i dag i landsbyen Bohorodytjne.

Den er et billede på, hvor lang vej der er til normale tilstande i landsbyer ved frontlinjen, som er blevet befriet.

- Jeg tror, at jeg er den eneste, der er vendt tilbage for at bo her, siger 54-årige Ponomarenko.

Det eneste selskab han har - ud over de mange sultne katte - er en kvinde og hendes søn, som aldrig forlod byen, fortæller han.

For et år siden var Bohorodytjne hjem for omkring 1000 borgere. Men næsten alle er flygtet på grund af krigen.

Nogle flygtede endda, før de første skud blev affyret i slutningen af februar, fordi de kunne fornemme, hvor det bar hen.

Juri Ponomarenko forudså heftige kampe ved landsbyen, så han sendte sin kone og datter til Polen før krigens udbrud. Selv afventede han og flygtede først, da kampene kom tættere på.

Siden flyttede han fra landsby til landsby i det østlige Ukraine i konstant jagt på sikkerhed. Og da russerne så blev tvunget ud af Bohorodytjne i september, var Ponomarenko ikke i tvivl om, at han ville tilbage.

I første omgang var det dog kun soldater, som måtte bevæge sig rundt i landsbyen, fordi der var miner overalt.

Men for en uge siden kunne han så - efter et par tidligere besøg i byen - flytte hjem for bestandigt igen.

- Jeg følte, at jeg var nødt til at komme tilbage. Det skulle jeg simpelthen bare, siger han.

Men det har ikke været nemt at vende hjem til landsbyen, hvor han har boet det meste af sit liv.

Han har ikke kunnet vende tilbage til sit normale hjem. Så indtil videre har han fået tag over hovedet i en anden bygning, hvor han har et lille værelse.

I værelset opvarmer han mursten for at holde på varmen, så termometeret viser 18 grader. Her er ly fra de iskolde vinde, der blæser igennem ruinerne i byen.

Krigens ødelæggelser er overalt i Bohorodytjne. Gaderne er dækket af murbrokker og ødelagte biler. I de bygninger, der stadig står, er det ikke meget bedre.

Byens skole er fyldt med ødelagte skriveborde, bøger ligger spredt ud over det hele, og det samme gør gamle militærrationer.

Russiske soldater har tilsyneladende brugt skolen som base, og den er tydeligt mærket af det.

Andre russere tog ophold i en garage, som tilhører 50-årige Viktor Skljars bror.

Skljar vendte i denne uge tilbage sammen med sin kone og datter for at hente, hvad der kunne reddes fra brorens hjem.

Han gætter på, at der var tre "russiske svin", som han kalder dem, mens han fremviser det beskidte gulv dækket af tomme maddåser.

Alt i huset er enten ødelagt eller stjålet. Et tv, en mikrobølgeovn og tøj er pist væk. Det er dog ingenting, sammenlignet med hvad han fandt i garagen.

Liget af familiens elskede hund, tilsyneladende dræbt af de russiske soldater.

- Det var en sanktbernhardshund. Vores sanktbernhard.

/ritzau/AFP