Kurdiske aktivister trænger ind på svensk nyhedsbureau
Politiet er på stedet og taler med de godt 25 aktivister, som er trængt ind på redaktionen i Södermalm.
En gruppe demonstranter er tirsdag eftermiddag trængt ind på nyhedsbureauet TT's redaktion i Södermalm i den svenske hovedstad.
Politiet er på stedet, og "der forhandles med cirka 25 aktivister," som siger, at de repræsenterer forskellige kurdiske foreninger.
- Vi er dagligt i dialog med mennesker, som har meninger om og vil bidrage til vort nyhedsarbejde. Men det skal ikke ske ved, at man trænger ind på redaktionen, siger Vicktor Olsson, TT's indlandschef.
Det står ikke klart, præcis hvad kurderne ønsker. Men de er ifølge TT angiveligt utilfredse med dækningen af sammenstød mellem kurdere og tyrkiske myndigheder i Tyrkiet det seneste halve år.
De trængte ind i redaktionslokalet omkring klokken 17.20.
Situationen er rolig, skriver nyhedsbureauet.
Omkring klokken 18 arbejder politiet på at få kurderne til at forlade bygningen.
Sidste efterår stormede en stor gruppe kurdiske aktivister EU-Parlamentet i Bruxelles under høringer af de nuværende kommissærer.
De trængte ind i parlamentet med flag og bannere i en demonstration imod gruppen Islamisk Stat, der hærger i Syrien og Irak.
De mange kurdere satte sig i et stort opholdsrum og nægtede at forlade parlamentet, før de havde talt med parlamentarikere.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie