Kurdiske PKK lægger våbnene og afslutter 40 års oprør mod Tyrkiet

Over 40.000 er blevet dræbt, siden Kurdernes Arbejderparti (PKK) i 1984 begyndte sit oprør mod den tyrkiske stat.

Over fire årtier har konflikten skabt spændinger.

Men nu er det tilsyneladende slut.

Militante PKK, som bliver betragtet som en terrorgruppe af Tyrkiet, EU og USA, har besluttet at opløse sig selv og indstille sin væbnede kamp mod Tyrkiet.

Fra nu af kan kurdiske problemstillinger blive løst "via demokratisk politik".

- PKK har udført sin historiske mission, lød det mandag fra PKK.

Opløsningen er sket, efter at den væbnede kurdiske gruppe i sidste uge holdt kongres.

Den fængslede grundlægger af PKK, Abdullah Öcalan, opfordrede i februar til, at gruppen skulle lægge våbnene.

Öcalan, der har været fængslet siden 1999, ønskede desuden, at gruppen skulle opløses.

Beslutningen mandag var således ikke helt uventet.

Men at den nu endeligt er taget, kan få stor betydning for Tyrkiet og hele regionen.

Læs mere her.

* Hvem er PKK?

Den militante gruppe PKK blev grundlagt af Öcalan i 1978 i det sydøstlige Tyrkiet. Den blev dannet på en ideologi baseret på marxistiske og leninistiske idéer.

I 1984 greb PKK til våben. Dermed begyndte en række angreb mod den tyrkiske stat. Gruppens oprør havde til formål at skabe en uafhængig kurdisk stat.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

Senere blev målet ændret til at ønske bedre rettigheder til kurdere og mere selvstændighed i det sydøstlige Tyrkiet.

PKK opererede fra Syrien frem til 1998, hvor Öcalan blev tvunget på flugt på grund af øget tyrkisk pres. Han blev fanget af tyrkiske specialstyrker flere måneder senere i Kenya og blev idømt dødsstraf af en tyrkisk domstol.

Straffen blev i 2002 ændret til livstid, da Tyrkiet afskaffede dødsstraf. Han er i dag stadig fængslet på en ø nær Istanbul.

Kampene aftog, efter at Öcalan blev fanget, men er blusset op og ned igennem årene med flere blodige perioder.

* Hvorfor stopper PKK nu?

Begge sider af konflikten har gode grunde til at få gruppen opløst nu, skriver BBC.

PKK er blevet ramt hårdt af det tyrkiske militær de senere år. Samtidig har regionale forandringer gjort det sværere for gruppen og dens fraktioner at operere i Irak og Syrien.

Fra tyrkisk side har præsident Recep Tayyip Erdogan brug for støtte fra prokurdiske partier, hvis han vil have en forfatningsændring igennem, så han kan stille op til Tyrkiets næste præsidentvalg i 2028.

Han kan nu skrue op for forbedringerne i den overvejende kurdiske sydøstlige del af landet, hvor oprøret i årtier har gjort stor skade på den regionale økonomi.

Det er uklart, hvad Öcalan og PKK får ud af at opløse gruppen. Der er spekulationer om, at Öcalan kan stå over for en løsladelse.

En af Erdogans allierede luftede sidste år tanken om, at Öcalan kan blive løsladt, hvis han stoppede gruppens oprør.

Kurdiske politikere håber på, at beslutningen kan bane vej for ny politisk dialog og bedre rettigheder for kurdere i landet.

Det er uvist, om alle fraktioner af PKK vil efterleve beslutningen om opløsning og indstille den væbnede kamp.

* Hvad betyder det for Tyrkiet?

Ömer Celik, talsperson for Erdogans regerende parti, AKP, kalder beslutningen for "et vigtigt skridt mod et terrorfrit Tyrkiet".

PKK's beslutning kan ifølge Reuters øge Tyrkiets politiske og økonomiske stabilitet. Samtidig kan det mindske spændingerne med nabolandene Irak og Syrien, hvor der også er store grupper af kurdere.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, mener, at beslutningen er af "historisk vigtighed" for permanent fred i regionen.

/ritzau/