Kvinde får livstid for drab med stilethæl
En kvinde i Texas er dømt til fængsel på livstid, efter at hun slog sin kæreste ihjel med en 13 centimeter lang stilethæl.
Den 45-årige Ana Trujillo sagde før strafudmålingen fredag ifølge BBC, at hun ikke havde til hensigt at dræbe svensk-amerikaneren Alf Stefan Andersson.
Trujillo stak den 59-årige universitetsprofessor mindst 25 gange i nakken og ansigtet med hælen på sin sko. Gerningsstedet var så blodigt, at politiet først troede, at den dræbte var blevet skudt i ansigtet.
Den dømte kvinde hævdede under retssagen, at hun dræbte sin samlever i selvforsvar efter en bytur.
Parret havde været i byen for at feste og vendte tilbage til professor Alf Stefan Anderssons fornemme ejerlejlighed i Houston omkring klokken to natten til en søndag i juni sidste år.
Ana Trujillo ringede senere til alarmcentralen og fortalte, at hun var blevet overfaldet.
Da betjente ankom til lejligheden, fandt de den 59-årige mand død på gulvet med flere stiksår i hovedet.
Alf Stefan Andersson var professor på University of Houston.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned