En kvinde i den amerikanske millionby Chicago er blevet anklaget for at have anbragt liget af sit spædbarn i en bæresele, for derefter at tage det med på indkøb, oplyser lokale medier onsdag.
Kvinden havde forinden dræbt det tre måneder gamle barn i et vredesanfald, mens hun var plørefuld.
Barnet, Ken Blackman Jr., havde været død i op til 14 timer, da kvinden afsluttede sin indkøbstur og lagde vejen forbi en nabo. Denne bemærkede, at der var blod på det tæppe, barnet var indsvøbt i, og ringede straks til politiet.
Anklagemyndigheden siger til avisen Chicago Sun Times, at den 20-årige Toyrianna Smith tævede og kvalte lille Ken, fordi han ikke ville holde op med at græde den 22. juni.
Hun havde drukket vodka hos en ven, og tilbragte natten i et gæsteværelse sammen med sit barn. Hun forlod huset den efterfølgende dag inden barnets far kom for at hente den lille.
Toyrianna Smith er blevet varetægtsfængslet og dommeren har sat kautionsbeløbet til en million dollar. Hun er blevet anklaget for overlagt mord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned