Kvinden med styr på Nepals bjergbestiger-rekorder er død
Elizabeth Hawley har i over 50 år holdt styr på bjergbestigeres rekorder i Nepal. Nu er hun død 94 år gammel.
Elizabeth Hawley, en kvindelig amerikansk journalist, der har stået bag den uofficielle journalisering af rekorder for bjergbestigning i Nepal, er død.
Hun blev 94 år gammel, skriver nyhedsbureauet AP.
Hawley har levet i Nepal siden 1960 og er kendt for at notere bjergbestiger-aktivitet i et område, der dækker otte af verdens 14 højeste tinder - inklusiv Mount Everest.
Det gjorde hun i "Himalaya Databasen", der er anset for at være en uofficiel rekordbog for bjergbestigning.
Myndighederne i Nepal holder ikke selv en sådan database ved lige.
Hawley var indlagt med komplikationer fra en lungebetændelse i ugen op til sin død.
I bjergbestigerkredse modtages nyheden om Hawleys død med vemod.
Det globale bjergbestiger-samfund har mistet en "stor ven", siger Ang Tshering Sherpa, der er en tidligere direktør for Nepals Bjergbestiger Sammenslutning, til nyhedsbureauet Reuters.
Elizabeth Hawley blev født i Chicago i 1923 og begyndte at skrive for Reuters i 1962.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned