Det franske sundhedsministerium anbefaler nu mange tusinde kvinder over hele verden, at de får fjernet et brystimplantat fra det franske firma PIP, Poly Implant Prothese.
Opfordringen kommer, selv om sundhedsministeriet i Paris siger, at der ikke er fare for, at brystimplantatet kan medføre kræft.
- Kvinder, der har PIP-implantater har ikke større risiko for at få brystkræft end kvinder med implantater fra andre producenter, siger den franske vicesundhedsminister, Xavier Bertrand.
Han føjer dog til, at anbefalingen om at fjerne implantatet fra PIP sker som en "forebyggende foranstaltning".
Anbefalingerne kommer, efter at otte kvinder har fået konstateret brystkræft, efter at de har fået indsat PIP-implantatet.
Franskmændene mistænker, at der i implantat fra PIP, der blev lukket i 2010, er anvendt et ulovligt silikone stof. Mellem 300.000 og 400.000 kvinder menes at have fået forstørret deres bryster med produktet.
Alexandra Blachere, leder af den franske PIP-implantat-patientgruppe, siger, at kvinder fra Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien har kontaktet hende for at fortælle om deres bekymringer, og at hun har fået rapporter om problemer i Venezuela, Brasilien og andre steder.
Også Storbritanniens tilsyn med lægemidler og sundhedsprodukter, MHRA, siger, at der ikke er grund til panik, da der indtil videre ikke er tegn på øget risiko for kræft.
Eksperter fra MHRA har været i kontakt med andre tilsyn og myndigheder i adskillige lande, deriblandt Holland, Portugal, Danmark, Italien og Østrig.
Dem er der omkring 100 danske kvinder, der har PIP-produkter i sig, vurderer Lægemiddelstyrelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned