Lækket video afslører nyt om Gud-partikel
Ved en fejl er en video fra det internationale atom-forskningscenter Cern blevet lækket forud for onsdagens afsløring om nyt i sagen om den sagnomspundne Higgs-partikel - også kaldet Guds partikel.
Videoen afslører angiveligt, at en ny subatomar partikel er blevet fundet i det relevante spektrum.
- Vi har observeret en ny partikel, siger Joe Incandela, en talsperson for Cern i videoen, som var lagt ud på Science News hjemmeside.
- Vi har ret stærke beviser på, at der er noget. Det vil stadig tage os noget tid at bestemme partiklens egenskaber, siger han.
Cern påstår, at videoen kun er en af mange, som er filmet forud for onsdagens præsentation. Men mange spekulerer på, at det er netop den video, som vil blive vist ved præsentationen.
Men Cern forsøger altså at bevare spændingen ved at indikere, at andre scenarier er mulige.
Allerede en time inden den officielle præsentation skulle begynde, var konferencelokalet på Cern fyldt til sidste plads.
Ifølge forskningscentrets twitter-profil er der også amerikanske forskere, som er fløjet til Europa for at følge den længe ventede præsentation.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie