Det anerkendte britiske lægetidsskrift The Lancet trak tirsdag en artikel fra 1998, der satte autisme i forbindelse med den såkaldte MRF-børnevaccine, tilbage. Det var en artikel, der dengang forårsagede betydelig røre og en dyb og varig modstand mod den pågældende vaccine.
Det britiske tidsskrift siger, at skridtet kommer efter, at Storbritanniens lægeetiske råd i sidste uge gik imod Andrew Wakefield, den ledende forsker bag artiklen.
- Vi trækker artiklen helt tilbage, hedder det i en erklæring fra redaktørerne af The Lancet.
Artiklen fra 1998 var baseret på undersøgelser af 12 børn. Den pegede på en forbindelse mellem autismelignende symptomer og den MRF-vaccine, der gives til børn for at bekæmpe mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Selv om andre eksperter påpegede, at artiklen var tyndt underbygget, blev mange forældre i Storbritannien foruroliget og nægtet at lade deres børn blive MRF-vaccineret.
Modstanden mod den pågældende vaccine er fortsat til stede i dag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned