Danmark har meget at miste.
Det siger Venstres tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen om euroaftalen, som Danmark og otte andre lande nu gransker, mens Storbritanniens premierminister David Cameron allerede har sagt nej tak.
- Vi risikerer et Europa i to hastigheder. Det er skidt for Europa, og det er også en udfordring for Danmark. Danmark hører til blandt de lande, som står for den hårde budgetdisciplin, siger Lars Løkke Rasmussen til TV News.
Lars Løkke talte fredag morgen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som tirsdag drøfter euroaftalen med Folketingets partier i Europaudvalget.
Han vurderer, at euroaftalen kan blive en kompliceret affære for Danmark.
- Jeg hæfter mig ved, at de 17 (eurolande, red.) lande er enige om, at man skal skrive budgetdisciplin ind i forfatningen. Hvis det virkelig gælder, bliver det svært for Danmark. At få det skrevet ind i den danske grundlov, er en øvelse af de svære, siger han.
Danmark har om noget EU-land en vital interesse i at være med. Vores krone er koblet tæt til euroen. Vi kan ikke blive en vindernation i en taberregion, tilføjer han.
Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke en folkeafstemning om euroen.
- Vi er imod euroforbeholdet, men en blind kan jo se, at det er vanskeligt i den nuværende politiske situation at få befolkningen til at ændre det forbehold, siger Venstres formand.
Som statsminister sikrede han Danmark plads i den såkaldte Europlus-pagt, som også omfatter lande udenfor euroen. Aftalen skærper budgetdisciplinen, lyder det.
- Pagten var et eksempel på, at vi holdt os så tæt på bordet, som vi kan, når vi ikke er fuldgyldige medlemmer af euroen, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned