Lastbil rammer busstoppested i Tel Aviv - en dræbt
Israelsk politi undersøger en lastbil på det sted, hvor den kørte ind i busstoppested. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Hospitaler behandler søndag flere sårede personer, efter at en lastbil er kørt ind i et busstoppested.
En person er blevet dræbt, og flere personer er blevet såret, efter at en lastbil har ramt et busstoppested søndag i det nordlige Tel Aviv i Israel.
Det oplyser israelsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det står endnu ikke klart, hvad der er gået forud. Men politiet siger, at der kan være tale om et terrorangreb.
- Vi efterforsker hændelsen som et terrorangreb, hvor en lastbil satte farten op i retning af en gruppe mennesker, siger talsmand for politiet Arye Doron til den israelske avis Haaretz.
Redningstjenesten Magen David Adom oplyser i en pressemeddelelse, at den blev tilkaldt lidt over klokken 10 lokal tid.
Det er omkring klokken ni dansk tid.
I alt er omkring 40 mennesker blevet såret i varierende grad, nogle af dem alvorligt. Flere blev bragt til nærliggende hospitaler, og ifølge Ichilov-hospitalet i Tel Aviv er en person død. Det skriver Reuters.
Busstoppestedet, som lastbilen kørte ind i, ligger i Glilot nord for Tel Avivs centrum. Busstoppestedet ligger tæt på en militærbase.
Øjenvidner fortæller ifølge Haaretz, at føreren af lastbilen er blevet skudt og dræbt, og at det efterforskes, om der har været andre involveret.
Også politiet meddeler ifølge nyhedsbureauet, at lastbilchaufføren blev skudt og "neutraliseret", og at det angiveligt var civile, der gjorde det.
Hændelsen falder sammen med, at Israel på grund af den hebraiske kalender holder sin anden nationale sørgedag i forbindelse med Hamas-angrebet 7. oktober 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned