Le Pen vil have samme folkeafstemning som briterne
Den højreradikale Marine Le Pen kalder det britiske nej til EU for en sejr for friheden.
Lederen af det stærkt højreorienterede Front National i Frankrig, Marine Le Pen, hylder den britiske beslutning om at forlade EU, og hun siger, at Frankrig nu skal have en lignende afstemning.
- Sejr for friheden. Som jeg i årevis har bedt om, må vi nu have den samme folkeafstemning i Frankrig og EU-landene, skriver hun på Twitter.
Det EU-fjendtlige Front National har anklaget EU for at lide af et "demokratisk underskud", og partiet har længe opfordret alle medlemslande til at følge det britiske eksempel.
Marine Le Pen ventes af mange at blive den ene af to kandidater ved den afgørende runde af det franske præsidentvalg næste år.
Optællingen fredag morgen i Storbritannien viser, at den side, der ønsker at forlade EU, vil ende med at få omkring 52 procent af stemmerne mod 48 procent til forbliv-fløjen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned